Spil blog: Krydsord er også online spil

By | 17. september 2018

Hvilke spil kommer du først i tanke om, når vi nævner online-spil?

Chancerne er nok store for, at du tænker på spil som poker, roulette eller enarmede tyveknægte, og det er også forståeligt, da disse spil er blandt de mere dominerende på på online-markedet, hvad angår spil på nettet.

Men der findes mange andre forskellige slags spil på internettet, du kan give dig i kast med, og tro det eller ej, men en af disse spiltyper er faktisk den klassiske type krydsord. Du kender dem måske fra sommerhuset, hjemme hos mormor med sine hele fysiske blade, der er dedikeret til at løse krydsord, eller bagerst i aviserne, hvor man ofte kan finde små krydsord af varierende sværhedsgrader.

Og de eksisterer også online! 

Nu tænker du måske, at dette kunne være et incitament for dig at vise selvsamme mormor, at hun kunne slippe for besværet ved at gå ned i kiosken og købe et nyt blad med krydsord, hver gang hun vil løse lidt ordekvilibristisk hovedbrud, så hun også lærer online-markedet at kende, men krydsord kan faktisk være en sjov, udfordrende og lærerig opgave for alle – inklusiv dig – at give sig i kast med.

Selvom du måske med det samme tænker, at du ikke var den stærkeste med ord i skolen, havde svært med synonymer og generelt synes, det ser svært ud ved første øjekast at regne krydsord ud, så handler det om at knække nøden, og pludselig vil du se de blanke felter blive opfyldt med dine ord, og så går krydsorden op!

Og så er det sundt for hjernen at udfordre sig selv, holde den ved lige og træne den på samme måde, som du måske allerede gør ved at lægge en strategi med poker på nettet, for så kan en god krydsord være med til at udvide dit ordforråd – krydsordene findes jo som nævnt både lette og svære, og så kan du altid opgradere dem, som du bliver bedre og bedre.